Af og til beslutter internettet kollektivt et nyt udtryk. På det seneste har det været “hovedrolle-energi”.
Det siges som regel med et smil. Nogle gange som et kompliment. Nogle gange med en lille smule drilleri, som om det at nyde dit eget liv fuldt ud kunne være… lidt dramatisk.
Men er det virkelig det?
Måske handler hovedrolle-energi ikke om slowmotion-håropsving eller at lade som om der følger et soundtrack efter dig. Måske handler det bare om at være til stede. Om at lægge mærke til, når noget glæder dig. Om at lade dig selv føle, at du faktisk er inde i din egen dag, i stedet for blot at scrolle forbi den.
At være hovedpersonen i din egen historie betyder ikke, at du tror, verden drejer sig om dig. Det betyder simpelthen, at du accepterer, at dette er dit perspektiv. Og når du ser det sådan, føles det meget mindre pinligt og meget mere befriende.
Tænk på sidste gang, du trådte ind et sted, der fik dig til at føle dig nysgerrig igen. Det slags sted, hvor du ikke bare observerer, men udforsker. Det er idéen bag IKONO.
Hos IKONO behøver du ikke at optræde. Der er ingen “rigtig” måde at bevæge sig gennem rummet på. Du vandrer. Du opdager. Du åbner en dør bare for at se, hvad der er bag den. Nogle rum kan få dig til at grine. Andre kan få dig til at stoppe op. Nogle kan fremkalde dit indre barn uden først at bede om tilladelse.
Du kan tage billeder. Du kan dreje rundt. Du kan blot stå stille og suge det hele til dig. Oplevelsen ændrer sig afhængigt af, hvordan du vælger at træde ind i den, hvilket på en meget enkel måde er hovedrolle-energi i aktion.
Ikke højlydt. Ikke overdreven. Bare engageret.
Måske føles udtrykket nogle gange akavet, fordi vi er blevet lært at nedtone vores begejstring. Ikke at “gøre en stor sag” ud af ting. At opføre sig som om det at blive rørt eller begejstret på en eller anden måde er for meget.
Men hvad nu, hvis det ikke er det? Hvad nu, hvis det at tillade sig selv at nyde noget fuldt ud, et farverigt rum, en overraskende detalje, en fælles latter, blot er dig, der deltager i din egen historie?
Du behøver ikke en dramatisk handling. Du behøver ikke en stor tale. Nogle gange er det at være hovedpersonen så simpelt som at vælge at træde et nyt sted ind, forblive nysgerrig og lade dig selv have det sjovt.
